Husk Glemt password
sitemap

2013-05-05 : Fødselsdag, søndag
 


Gl. Kirkevej 1
2605 Brøndby
Kontakt os



Brøndby Support har flere partnere i samarbejde med hvem vi kan tilbyde vore medlemmer gode aftaler samtidig med at aftalerne bidrager til foreningens økonomi. Støtter du en af vore samarbejdspartnere, støtter du også Brøndby Support.

Herunder følger først en kort beskrivelse af vores samarbejdspartnere og hvordan du kan benytte dig af tilbuddene. Har du yderligere behov for hjælp til at benytte de forskellige tilbud er du velkommen til at kontakte Brøndby Supports kontor via mail. 

Ønsker du at høre nærmere om muligheden for at blive en af Brøndby Supports samarbejdspartnere, bedes du ringe til formand Claus Helgesen på telefon 50 51 26 19.

CBB Mobil
Danske Spil
Klubsupport
Tipsbladet
B.M Bygningsservice

 

CBB Mobil
http://www.cbb.dk

Som kunde hos CBB Mobil kan du melde dig ind i Brøndby Supports mobilforening. CBB Mobil vil herefter udbetale 6% af dit samtaleforbrug til Brøndby Support der kanaliserer pengene direkte videre til arbejdet med at fremme opbakningen til Brøndby IF.

Mobilforeningen har mere end 700 medlemmer og aftalen indbragte mere end 25.000 kroner i 2008. Foreningen er åben for alle, også folk der ikke er medlem af Brøndby Support - så hvorfor ikke overtale familie og venner med sympati for Brøndby IF til at skifte til CBB Mobil og Brøndby Supports mobilforening?

Sådan gør du

Du klikker ind på www.cbb.dk. Er du ikke allerede kunde hos CBB Mobil, kan du blive kunde ved at klikke på "Bliv kunde" på CBBs hjemmeside. Du kan selvfølgelig beholde dit eget nummer hvis du skifter fra et andet selskab.

Som kunde hos CBB Mobil logger du ind på "Mit CBB". Når du er logget ind, kan du under "Mit CBB"-feltet vælge "Mit CBB" fra menuen. Her finder du en række services du kan tilmelde dig, og her vælger du "Tilmeld" ud for "Foreningsstatus". Herefter vælger du "Brøndby Support" under listen over foreninger du kan støtte.

Herefter bliver der automatisk trukket 6% af dit forbrug og overført til Brøndby Support. Det bliver ikke dyrere for dig at tale i telefon af den grund.

 

Danske Spil
http://www.danskespil.dk/?retailerId=70

Aftalen med Danske Spil betyder at Brøndby Support fungerer som en online forhandler for Danske Spil. For dette modtager vi en provision hver gang du klikker dig ind på Danske Spil fra Brøndby Supports spilside før du spiller. Vi modtager ligeledes et enkeltbeløb hvis du benytter Brøndby Supports spilside før du opretter en netspilskonto eller en LottoService aftale.

Der er et stort økonomisk potentiale for Brøndby Support i denne aftale. Men det kræver din hjælp. Spiller du hos Danske Spil via Brøndby Supports spilside, er du samtidig med til at sikre en økonomisk indsprøjtning til Brøndby Supports arbejde for at optimere opbakningen til Brøndby IF.

Sådan gør du

Hvis du allerede er kunde hos danskespil.dk støtter du Brøndby Support hvis du logger dig ind via Brøndby Supports spilside. Du kan også vælge at downloade en genvej, der vil blive placeret i nederste højre hjørne på din skærm, det kan du læse mere om her.

Hvis du ikke allerede er kunde kan du oprette dig på danskespil.dk - men gør det via Brøndby Supports spilside, på den måde støtter du foreningen med et betragteligt beløb.

 

KlubSupport
http://www.klubsupport.dk

klubsupport.dk er grundlæggende en portal for e-handel med hvem Brøndby Support har indgået en aftale, således at foreningen modtager et beløb for hvert medlem der melder sig ind i Brøndby Supports gruppe på klubsupport.dk. Ligeledes modtager vi et beløb for hver handel et medlem af vores gruppe foretager gennem klubsupport.dk.

Du kan med andre ord kombinere e-handel med støtte til Brøndby Support ved at oprette dig på klubsupport.dk og tilmelde dig Brøndby Supports gruppe på siden.

Nogle af klubsupport.dks mange kategorier er følgende:

?    CD, DVD og musik (8)
?    Mobil, bredbånd og telefoni (14)
?    PC, TV, elektronik m.m. (18)
?    Tøj, sko og tilbehør (33)

Sådan gør du

Du klikker ind på www.klubsupport.dk og vælger "Find din klub" på forsiden. Det bringer dig til en søgeside, hvor du skriver "Brøndby Support" i søgefeltet og klikker "Søg". Det bringer et søgeresultat frem, hvor du klikker "Vælg" ud for Brøndby Supports navn. Det bringer dig til Brøndby Supports side på klubsupport.dk og her vælger du "Ny bruger" og opretter dig som bruger. 


Tipsbladet
http://www.tipsbladet.dk

Brøndby Support har indgået en markedsføringsaftale med Tipsbladet, en aftale der for vores vedkommende blandt andet sikrer os eksponering gennem Tipsbladets medier, en række gode tilbud til brug i forbindelse med hvervekampagner og en pæn økonomisk ydelse der vil blive lagt til Busudvalgets budget.

Tipsbladet er Danmarks mest seriøse og grundige medie når det gælder dækning af dansk og udenlandsk fodbold. Som Brøndbyfans er vi tilmed så heldige at vores klub dækkes af Niels Jørgen Larsen, en af Tipsbladets bedste journalister, hvis ikke den bedste. Her er ingen dommedagsprofetier eller sensationsoverskrifter, kun god gammeldags journalistisk baseret på en ægte interesse for journalistik som fag og Brøndby IF som emne.

 

B.M. Bygningsservice
http://www.bmbbyg.dk/ 

B.M.B. har igennem mange år altid sørget for hurtig udrykning, når Hytten har været udsat for hærværk eller indbrud.
Firmaet startede som glarmesterfirma med Brian Michaelsen i spidsen, men udfører nu alt fra montering af nye facadevinduer til afhøvling og behandling af gulve. Der sættes en stor ære i, at arbejdet altid afleveres til rette tid, til aftalte pris og med kvaliteten i top.

B.M.B. har desuden et samarbejde med en lang række andre håndværkere, så man kan tilbyde arbejde inden for glas, gulv, maler, tømrer, totalentreprise, svampeskader og forsikringsskader.

B.M.B giver følgende rabatter til medlemmer af Brøndby Support:

20 % rabat på slibning af træ gulve og trapper inkl behandling med Trip trap produkter
10 % rabat på rensning og polering af vinyl og linoleum gulve
20 % rabat på energiruder klasse A monteret
Desuden gives særlige tilbud på nye vinduer og døre i træ - både på salg og montage


 

God fornøjelse og tak for støtten.



28.07.2014 Brøndby IF - Silkeborg Superligaen
Kl. 19:00
03.08.2014 Hobro - Brøndby IF Superligaen
Kl. 19:00
10.08.2014 Brøndby IF - OB Superligaen
Kl. 19:00
17.08.2014 Brøndby IF - SønderjyskE Superligaen
Kl. 17:00
31.08.2014 FC Nordsjælland - Brøndby IF Superligaen
Kl. 17:00