SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Vi har reelt ikke et top 6-hold (SydSiden Online)

skrevet af Doktorenergud, , 11.09.2021, 23:17

Og Maxsø var en helt usædvanlig case hvor han stod uden kontrakt efter vinduet var lukket… Tobias var ret beset ikke en CV transfer, det var Ebbe der hentede ham - men for satan hvor er det her trist… 1 sejr i 10 kampe, og hvorfor? Jeg mener det skyldes 2 forhold, og CV er skyld i begge. Han ventede for længe med at hente erstatninger til forsvaret, og han har reelt ikke købt spillere til trænerens spilsystem. Vi havde præcis samme problem da NF startede i klubben. Der ville han spille 4-3-3 og ønskede minimum 1 kantspiller - han fik 2 centrale forsvarsspillere…

Jeg er decideret rystet over hans ageren i dette vindue. Vi har reelt ikke hentet 1 spiller man kan kalde en klar forstærkning (selvom Tshiembe er startet fint og Cappis gør det godt), og har rundt regnet skiftet spillere med samlet erfaring af omkring 600 superligakampe (for ikke at tale om kampe i udlandet) med spillere med samlet omkring 250 kampe i superligaen på cv’et… Vi er kommet ud af dette vindue med en kvalitetsmæssig smallere trup, og en markant ringere startelver - og det i en sæson hvor vi skal spille europagruppespil for første gang i 16 år.

Jeg ville sagtens kunne leve med en mellemsæson, hvor vi pga. Europa endte med en 4-5 plads og måske en pokaltitel, hvis det var fordi vi var igang med at bygge holdet op omkring et ekstraordinært talent… pt har vi Slimane, Frendrup og måske Cappis og Hermansen. Dygtige unge spillere, men ser intet ekstraordinært der, måske på nær Slimane, der godt kunne have et stort potentiale hvis han kan blive forløst… Som det ser ud nu har vi et hold der ikke umiddelbart har materialet til 3-5-2, der har mistet alt momentum, og som er inde i en resultatmæssig katastrofal spiral, der kan udvikle sig til en decideret krise som i 13… Får helt kvalme når jeg hører gamle interview med CV der lover spillere fra højeste hylde hvis vi bare har is i maven, og så hiver endnu en dyr nordmand (for det har vi så gode erfaringer med?) og en lejet kroat fra den slovakiske liga. jeg ville ikke blive chokeret hvis NF en dag skred, for han har fandme ikke fået optimale arbejdsbetingelser på noget tidspunkt i sin tid i klubben.

Synes godt om (11) Synes ikke om (4)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
566151 indlæg i 27070 tråde, 12613 registrerede brugere, 507 brugere logget ind(18 registrerede, 489 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^