SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Vi har reelt ikke et top 6-hold (SydSiden Online)

skrevet af Returnofthemack, 2730 Lykke, , 14.09.2021, 10:44

» Nu bliver du til tider skudt i skoene, at du er mavesur, og nærmest får et
» kick ud af at poste lange brokkeindlæg. Det skal derfor med, at du har
» lavet et langt undskyldningsindlæg til Niels Frederiksen, så helt uden
» nuancer og selvindsigt, er du jo ikke.
»
» Jeg har svært ved at være uenig med dig her. Fodbold er et øjebliksbillede,
» og lige i øjeblikket, ser det utrolig kritisk ud på den københavnske
» vestegn. Hvor skal de

Tak for den kommentar. Jeg er glad for, at du forstår, det ikke bare handler om at lukke galde ud, men om at se problemerne i øjnene, hvis der er nogen. Jeg er ikke bleg for at erkende, jeg tog fejl, om det så er Niels Frederiksen eller Teemu Pukki, det gælder.

Det, der gør mig enormt ked af det, er, at CV har ødelagt NFs momentum. Jeg forstår til fulde, at man ikke kan holde på en ung gut med et kæmpe talent som Jesper Lindstrøm, og man kan heller ikke stavnsbinde Anthony Jung til Vestegnen, men man kan sørge for at lade være med at udvande holdet, når man erstatter dem.

"Vi skal have et Brøndby-hold i balance", næsten messer CV konstant, og det har han naturligvis ret i. I så fald vil jeg også bare bede ham om at lade være med at melde en top-tre målsætning ud, som klubben lige har gjort, hvis man ikke kan blive enig med sig selv om, om man skal spare sig til succes eller investere i holdet.
Betyder et Brøndby i balance, at det eneste alternativ til at agere fornuftigt på transfermarkedet er at kaste om sig penge? Nej.
Hvis klubben har en målsætning om at komme i top tre, skal det også afspejle sig det hold, man sender på banen. Der er vi meget langt fra at signalere seriøsitet, når NF ikke kan spille 3-5-2 mere, fordi der er indkøbt en purung normand, og en tidligere slemt skadet svensker, der åbenbart aldrig var ment til at være i nærheden af startopstillingen, siden han ikke kunne slå Børkeeiet af.
Divkovic er et andet godt eksempel. Man ville ikke engang kalde ham "washed up" i USA, for det kræver, at man engang har været god.

Man kan omvendt indvende, at Tshiembe og Greve er deciderede forstærkninger. Korrekt, men de er i den grad også købt i panik over at se, hvor åreladt holdet var, og hvor svage vi var, da først Maxsø sad på bænken. Det hold var til direkte nedrykning.

Jeg deler til fulde din bekymring over, at der ikke er nogen "nemme point", når vi ikke kan slå Silkeborg på hjemmebane. Vi har mødt Vejle på udebane, hvilket gav dem deres eneste point i 8 kampe, og Viborg kunne vi heller ikke ondulere på VP.

Der findes ikke billige mesterskaber, som du også er inde på. Det, vi skal have in mente ift. den sæson, er, at vi havde en fantastisk defensiv, og en link-up spiller som Jobbe, der samtidig besad en vanvittig fart og forbandt angreb og forsvar.
Vi har ikke en fantastisk defensiv længere, og Jobbe er væk. Fjern de to elementer, og du har netop et ordinært fodboldhold, der ikke kan lukke op for Silkeborgs defensiv på hjemmebane.
Det er en katastrofe, at CV sætter så uhomogent et hold sammen til stakkels NF, og hvis jeg var ham ville jeg tage vintertransfervinduet med for at se, om holdet blev styrket, for ellers ville jeg overveje min fremtid som førsteholdstræner.

Nordsjælland har tjent flere hundrede millioner de seneste år, men læg mærke til, at de aldrig agerer på transfermarkedet. Jeg vil ikke påstå, at CV prøver at kopiere den model 1:1, men som Brøndbyfans ser vi ind i en tid, hvor spillerne vi henter vil have langt mindre klangbund, end vi er vant til.
Potentiale i stedet for umiddelbar forstærkning er CVs transferstrategi. Den er fint til en vis grænse, men man risikerer også, at der er alt for meget fyld på et fodboldhold.
Den situation står vi i nu.

---
STAND FREE! WHEREVER YOU MAY BE

Paolo Di Canio - Uno di noi

Synes godt om (4) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
566469 indlæg i 27098 tråde, 12622 registrerede brugere, 406 brugere logget ind(1 registrerede, 405 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^