SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Selvfølgelig skal man snakke Niels F., men også kun snakke (SydSiden Online)

skrevet af K-man, , 19.09.2021, 20:31

Ja, man kunne sige at han har forvandlet det tilbage til det bund 6 hold igen.

Selvfølgelig skal man tale Niels Frederiksen. Dog vil det være vanvittigt at tale om fyring. Dertil har han opbygget alt for meget kredit.

Når man ser en kamp som idag er der store mangler i vores offensive spil. Ud over lange diagonale skift virker spillerne rådvilde. Det virker ikke som om vi prøver at spille den igennem midten overhovedet. Vi spiller hele tiden på forsiden af deres forsvar. Når vi endelig lykkedes med de lange skift er der ingen at sigte efter i feltet.

Der bliver ændret en smule i pausen og vi sidder også tungt på spillet i de første 25 min. af 2. halvleg hvor vi kommer bedre ind på deres sidste tredjedel. Der er bare stadig ingen at sigte efter i feltet.

Da der endelig kommer en boksangriber ind ændrer man spillet og der kommer først indlæg til sidst hvor Bruus også kommer ind.

Jeg synes desuden at det har været et generelt billede at Pavlovic er spillet forkert. I mange kampe er han skiftet ind og konstant skulle løbe efter bolde i dybden. Mod Prag spiller man Uhre som targetman. Det virker som om man holder meget fast i succesen Uhre/Hedlund fra sidste sæson også selvom der ikke er plads til de dybe løb eller omstillingerne som var så succesfulde tidligere. Det virker ikke til at man har en anden gameplan og lykkedes den ikke skifter man spillere ind på pladser/opgaver de nærmest ikke har kompetencerne til.

Desuden har der været for mange halvlege hvor vi slet ikke har haft indstillingen. Alt dette falder tilbage på Niels Frederiksen.

Alt dette betyder dog ikke at CV kan fritages. Det har været et meget rodet transfervindue. Normalt vil jeg aldrig vurdere et vindue allerede nu, da vi stort set ikke har set spillerne endnu, men specielt et køb som Divkovic ser ud til at være langt fra at være en forstærkning.

CV skal roses for at følge den lagte strategi. Og jeg synes det er fint at forsøge og bruge de spillere som vi allerede har, men det efterlader også en trup der er svækket på den korte bane. Alene det at vi har JMG i spil fortæller det hele. En spiller man havde givet op på og kun i meget få glimt har vist et tilstrækkeligt niveau.

Jeg er ikke i tvivl om at man har forsøgt at hente spillere fra en højere hylde Diks, Wass, Frederik Sørensen. Man har bare ikke haft økonomien til det indenfor strategien og er i flere tilfælde havnet med billigere/dårligere løsninger. Han siger f.eks. selv at Kevin T. kunne ha været hentet tidligere, men at der var andre muligheder i spil først.

Så lige nu har vi et dyrt indkøb i Heggheim, der ikke umiddelbart er i spil samt en Divkovic, der godt nok virker tvivlsom.

På samme måde som både NF og CV havde en stor andel af sidste års succes har de begge to også stor andel i den øjeblikkelige nedtur i superligaen

Synes godt om (5) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
566151 indlæg i 27070 tråde, 12613 registrerede brugere, 372 brugere logget ind(8 registrerede, 364 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^