SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Tips til næste vindue (SydSiden Online)

skrevet af Lunkne, , 30.09.2021, 11:49
(redigeret af Lunkne, 30.09.2021, 11:59)

Mange af dine argumenter, beror sig på hypoteser flere år ude i fremtiden. Det er jo på ingen måde givet, at vi kvalificerer os til et gruppespil.

Der er ingen garantier i fodboldverdenen, så jeg anerkender også ,at det er møgsvært at lave en gangbart strategi, som alle er tilfredse med - særligt i en klub som vores, der er igang med en opbygningsfase.

Jeg er indforstået med klubbens plan om, at virkeligheden tages med ind i en fodboldklub, og man ikke bare bruger løs af Matadorpenge. Og du har helt ret i, at klubber med økonomien i orden, oftest ligger kontinuerligt i toppen. Men de klubber reinvesterer også i truppen, og her tænker jeg ikke kun i ungdommmen, men også kvalitetsspillere til startopstillingen.

Du taler om, at vi ikke skal smide alt på ét bræt, og satse pengene i truppen, for så at hænge på regningen i flere år fremadrettet. Men investeringer i fremtiden, behøver jo ikke udelukkende at være øremærket ungdommen, for så at sælge dyrt, når OG HVIS de slår igennem. Præmissen kan jo også være, at investere i nuværende kvalitet, så vi har større chance for at nå europæisk gruppespil og højere ligaplacering. Der er jo også penge at hente hér, fremfor at gøre som alle andre, og forsøge at opnå indtjening igennem salg af talenter.

Et eksempel på en performance spiller, som formentlig ville ha' hjulpet os til en langt bedre start, er Kevin Diks. Og ja, hvis fcc var med fra start af, havde vi nok ikke haft en chance. Men her savnede jeg, at vi måske hævede lønloftet for at sikre os en stor kapacitet. Det har jo også noget at gøre med signalværdien til omverdenen, samt til spillertruppen.

Det er da ikke en risikofri model vi har valgt, for hvis vores fremtidige ligaplaceringer forværres, og vi misser de næste mange gruppespil(hvilket sandsynligheden helt bestemt er tilstede for), falder indtægterne på dén front jo også.

De næste navne, som bliver offenliggjort af transfers, håber jeg bliver på en lidt højere hylde end 1. divisionen. Specielt med tanke på, at vi allerede har hentet flere spillere til fremtiden. Det må gerne være performancespillere, der kan gå direkte ind i startopstilingen, og som har noget autoritet.

Det skal også med, at CV jo erkendte i Brøndbylyd, at vinduet ikke var til UG. Det har jeg respekt for, og det viser lidt om, at det virkelige transfervindue ikke er ligesom FIFA eller FM.

Hvis du kommenterer på mit indlæg, vil jeg super gerne være fri for nedladende kommentarer om, at jeg overhovedet ikke forstår vores strategi, eller hvor vi som klub er på vej hen. Jeg forstår godt, hvad CV er igang med. Jeg sætter også ekstrem meget pris på det, og vi skal ikke tilbage til -100 mio igen, men jeg savner lidt, at man også spiller LIDT med de økonomiske muskler. Men lad os nu se, han har lovet, at vi kan læse markant flere investeringer, når næste budget fremlægges.

Synes godt om (2) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
575504 indlæg i 27471 tråde, 12724 registrerede brugere, 447 brugere logget ind(0 registrerede, 447 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^