SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Hvad er status og hvad kan vi forvente (SydSiden Online)

skrevet af K-man, , 07.10.2021, 09:57

Vi har nu overstået halvdelen af grundspillet og sammen med et mildest talt rodet transfervindue har det ikke været de bedste 2,5 måneder at være fan, spiller, CV, Niller og Brøndby. Hvis man tager de statistiske briller på og ser på de første 11 kampe ud fra et xG og xP (expected point) synspunkt. Hvordan ser det så ud og endnu mere relevant, hvad kan vi forvente resten af efterårssæsonen.

Fakta siger en 8. plads og 12 point og tabellen lyver jo aldrig, eller gør den?

Hvis man bruger en xP tabel (kilde fra Tap in) lyver den faktisk i høj grad. Vi burde faktisk ligge nummer 3. Det har vores præstation været til ud fra et statistisk grundlag. Vi skulle have haft 4 point mere, mens AAB og Randers har fået mere end de statistisk set burde. Både skræmmende og overraskende når man synes vi virkeligt har været dårlige.

Hvis man inddeler sæsonen i to, før og efter sidste landskampspause, er der sket en forbedring. Før seneste pause havde vi spillet 7 kampe og fået 7 point. Statistisk set skulle vi ha haft 10 point. Efter pausen har vi spillet 4 kampe og fået 5 point, hvor vi skulle have haft 6 point efter statistikken.

I de første 7 kampe var det især forsvaret, der var problemet. Vi gav i snit 1,49 xG væk per kamp, mens vi selv skabte 1,54 per kamp. I de sidste 4 kampe kampe har det været angrebet, der er problemet. Vi har skabt 1,23 xG per kamp, mens vi har haft 0,98 xG imod.

Så meget den fornemmelse man har haft, at forsvaret sejlede i starten af sæsonen og på det seneste har vi haft svært ved at skabe chancer og score på dem vi har fået.

Sammenligner man med sidste sæson efter 11 runder havde vi faktuelt 21 point efter 11 kampe og et xP på 17 og vi var statistisk set på en 4.plads. Vores angreb havde flere xG for, mens vi faktisk i forsvaret var dårligere end vi har været i denne sæson indtil nu. Dette stemmer meget godt overens med at vi havde Jobbe i sidste sæson, der både hjalp holdet med at skabe flere chancer, men også med selv at score på disse chancer, således vi havde en reel overpræstation.

Hvor stiller dette os nu og hvad kan vi forvente for resten af efteråret. Jeg synes dette minder en hel del om vinteren 19/20, hvor der forsvandt profiler og holdet skulle bygges op på ny. Vi virker til at have fået stabiliseret forsvaret og skal nu til at bygge på i angrebet både ved at skabe flere chancer, men også med at score på de chancer vi får.

Vi har nu en landskampspause, som jeg tror kommer rigtig fint. Batterierne kan blive ladet helt op, men endnu vigtigere har vi faktisk hele vores stamme til rådighed. Vi kan træne en bagkæde med Rosted, Maxsø og Tschiembe. Har både Bruus og Mensah samt til dels Riveros på backs. På midten har Rado og Greve muligheden for at spille sammen og mangler kun Slimane. I angrebet er alle på nær Uhre også til fuld disposition.

Jeg tror Niller fortsætter med 3-5-2 pga. det forbedrede forsvar og så prøver at få spillet Greve ind på midten således der bliver et forbedret offensivt output. Kan vi opretholde det defensive udtryk fra de sidste kampe skal vi nok skabe nok chancer til at vinde kampene. Nu har vi 6 kampe tilbage i efteråret fordelt på 4 og 2 på hver sin side af næste landskampspause. Jeg forventer at vi som minimum henter 9 point i de 6 kampe og mener også godt at vi burde hente 12 point.

Synes godt om (6) Synes ikke om (4)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
577245 indlæg i 27533 tråde, 12725 registrerede brugere, 263 brugere logget ind(2 registrerede, 261 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^