SydSiden Online (SSO)

Brøndby Support
Forum-forside

Log ind | Registrering

Hvad er status og hvad kan vi forvente (SydSiden Online)

skrevet af Cocopops, , 19.11.2021, 16:44

Det er generelt en lidt spøjs sæson, der endnu engang vidner om, hvor jævnbyrdig Superligaen er blevet. I indledningen af sæsonen tabte vi point i kampe, hvor vi reelt godt kunne have fået flere, selvom vi ingenlunde spillede prangende. Viborg og Nordsjælland på Vilfort Park er blot et par eksempler på kampe, hvor vi sagtens kunne have fået mere med. Derudover var der corona og en Maxsø, der var ude i et par kampe, der også gjorde, at vi manglede det sidste i de fleste kampe. Jeg hæfter mig generelt ved, at der kun er én kamp, hvor vi var overmatchet og klart fortjente et nederlag, og det var mod pse, hvor både Tshiembe, Børkeeiet og Cappis Greve blev kastet for løverne, mens vi manglede især Radosevic samt Uhre og Slimane, der var på bænken. Til gengæld har vi også haft marginalerne med os i de seneste kampe, hvor vi har fået flere sene sejre.

På det seneste synes jeg til gengæld, at der er kommet meget mere bund i vores hold. Vi formår at presse modstanderne, og vi sætter os selv i mange gunstige situationer, hvor særligt fck-kampen er et tydeligt eksempel på dette. Det samme gjorde sig gældende mod ob og Viborg i dele af kampene. Vores altoverskyggende problem er for mig at se, at vi har svært at ved at spille chancerne rigtigt store, og så mangler vi flere spillere, der er gode for 5-10 mål på en sæson. I sidste sæson havde vi jo Jobbe på midtbanen, der lavede en masse mål og assists, mens Hedlund også var mere skarp på det punkt. Selv Vigen kom også ind og lavede et par vigtige kasser.

I denne sæson har vi næsten kun Uhre, der laver et fornuftigt antal mål, og Hedlund og Slimane, som bør være de næste i rækken mht. scoringer, har været for uskarpe. Til gengæld er Cappis og Frendrup tilsyneladende kommet i gang, hvor særligt Frendrup kommer langt mere med i feltet. Hvis vi kan bygge videre på det, kan det blive rigtig godt. Her kan man fx håbe, at Greve begynder at vise noget af det, han var i stand til i Randers, og at Slimane kan udnytte sit ellers udmærkede spark til nogle flere kasser.

Synes godt om (1) Synes ikke om (0)

Hele tråden:

SydSiden Online (SSO) | Ansvarlig
571055 indlæg i 27291 tråde, 12689 registrerede brugere, 258 brugere logget ind(7 registrerede, 251 gæster)
powered by my little forum  RSS-Feed
^